Besøg os før dit barn starter

Kom og hils på os, og se om Børnehuset Ålsgårde er noget for dig og dit barn.

Dit barns trivsel i institutionen er meget afhængig af, at der er et godt samarbejde mellem os personaler og jer forældre.

Det betyder meget for samarbejdet, om I forældre selv har valgt os som institution - og om I kan lide den ånd, der er i huset.

Derfor er det vigtigt, at I kommer og besøger os inden I vælger os.

Ved dette besøg aftaler vi også, hvordan dit barns eventuelle opstart i institutionen skal forløbe.