Læseleg

Læseleg er et forskningsbaseret redskab til udvikling af børnenes sprog.

Vi arbejder med Læseleg i både børnehave og vuggestue. Alt efter børnenes behov etablerer vi større eller mindre grupper af børn, som jævnligt går fra med en voksen og praktiserer læseleg.

Typisk vil det være, at vi over en uge eller 14 dage læser den samme bog med gruppen af børn, hvor samtaler og aktiviteter omkring bogens indhold udvider børnenes ordforråd og sprogforståelse.

For de børn, som har særlige udfordringer med sproget, låner forældrene bogen med hjem, således at barnet også hjemme øver sig.