Træning, læreplaner, handleplaner, kvalitetsrapporter, sprogvurderinger, brugerundersøgelser, pisaundersøgelser, krav om dokumentation osv. er tiltag i daginstitutioner og skoler, hvis mål er at skabe gode udviklingsbetingelser for børnene og dygtige børn, som i deres voksenliv bliver i stand til at bidrage til samfundet.
Disse tiltag kommer i en lind strøm og har en vis berettigelse i og med, de sætter fokus på praksis, støtter op om børnenes udvikling og udvikler fagligheden hos pædagogerne.
Men vi skal passe på, at børnelivet/barndommen ikke reduceres til en arena, hvor vores primære opgave bliver systematisk at stimulere, måle og dokumentere barndommen, og vi skal i særdeleshed passe på, vi ikke at gør det ud fra en anskuelse af, at barndommen udelukkende er en forberedelse til voksenlivet og at børnene som sådan, kun er værdifulde som ressource for vækst i vores samfund.
Vi tror på barndommens og legens berettigelse
Barndommen har en værdi og en berettigelse i sig selv, lige såvel som alle andre livsepoker har en værdi og en berettigelse i sig selv. Barnet har ret til at være barn og lege, opleve og erfare på egne præmisser. For barnet er legen en vigtig kilde til oplevelse af livskvalitet, og i særdeleshed er det også i legen, barnet udvikler en stor del af de kompetencer, som er med til at gøre dem til hele mennesker.
Mere om legens berettigelse