Legens funktion som kompetencetilførsel

Børnene øver sig i at agere i den kultur, de er en del af. Samtidig er de i deres lege og aktiviteter også aktive medskabere af kulturen.

Børnene kopierer den kultur de er en del af f.eks. i lege som "Far, mor og børn" eller "Købmandsbutik". Børnene øver sig på rollerne som henholdsvis mor, far, storesøster, ekspedient, kunde osv., og bliver fortrolige med omverdenen og dens roller og strukturer.

Børnene skaber også deres egen kultur, når de sammen opfinder nye lege, aktiviteter og måder at løse opgaver på, eller – hvis de får lov – er med til at skabe de rammer, som de selv skal virke under.

I legen forsvinder tid og sted. Børnene er opslugte, fordybede og koncentrerede.

Alt er muligt – vi overskrider grænser og bliver en del af en større verden, hvor kun fantasien sætter grænser for, hvad der kan lade sig gøre.

I legen lærer børnene at improvisere og bruge deres kreativitet og fantasi til at udvikle legen. Barnet skal kunne hitte på, være kreativt tænkende, tage initiativ og bruge sig selv. Konteksten, som legen skal foregå i, skal etableres, og barnet skal hele tiden deltage, være nærværende og bidrage for at legen fastholdes og udvikles. Særligt længerevarende lege kræver koncentration, fantasi, kreativitet og fordybelse at fastholde. 

I legen lærer dit barn endvidere at tænke nyt og komme ud af fastlåste situationer. Forhandlinger og konflikter i lege, tvinger børnene til at tænke kreativt, så de kan komme videre i det der er det vigtige, nemlig legen.

I legen kan barnet afprøve forskellige identiteter og eksperimentere med det, som barnet orienterer sig imod.

I legen mærker barnet sig selv, sine følelser og behov, og det spejler sig i de andre børn. Det får erfaringer med egne følelser, kompetencer, muligheder og begrænsninger. Hvem er jeg? Hvem er de andre? Hvad er jeg god til, og hvad er jeg mindre god til? Hvad kan jeg lide, og hvad kan jeg ikke lide?

I legen udvikler barnet menneskeklogskab. I legen er barnet en del af et fællesskab, hvor samarbejde er en forudsætning for succes.

Barnet skal tilegne sig en fornemmelse for sine ”medspillere”, der skal forhandles og løses konflikter. Barnet får erfaringer med at byde ind, men også med at holde sig tilbage og lade de andre komme til. Det lærer at respektere andres personligheder, følelser, anskuelser og ideer, og det får øvet sig i at sige til og fra.

Man kan sige, at barnet afprøver grænser, lærer at aflæse det sociale landskab og indtage sin plads i selv samme.

Dette sker både som en naturlig følge af et hverdagsliv med mediepåvirkning, fritidsaktiviteter, læringsrettede tiltag i skole og daginstitution mv.

Børn får mange indtryk i dag. Børn er også deltagere i et hverdagsliv, som på forskellig vis repræsenterer udfordringer som f.eks. skilsmisse, sygdom i familien, tilkomst af ny lillebror eller -søster mv. Igennem legen får barnet mulighed for at udtrykke og derved bearbejde de indtryk, det får i hverdagen, og der opstår balance mellem barnets følelse af henholdsvis angst og selvværd.

For mange indtryk og for lidt udtryk fremmer utryghed og angstfølelse i barnet.

Balance mellem indtryk og udtryk fremmer en positiv selvværdsfølelse i barnet.

Ved, igennem legen, at få mulighed for at tilegne sig omverdenen og bearbejde de indtryk barnet får, får det en oplevelse af at være medskaber af og mestre sit eget liv.

Ved at gentage de samme lege igen og igen får barnet internaliseret de følelser og strukturer/mønstre, der er kendetegnende for livet. Efterhånden vil disse strukturer og følelser finde deres plads og danne orden i barnets oplevelse af sig selv og dets omverden.

Legen har en central betydning for barnets trivsel og oplevelse af livskvalitet.

Søvn og leg udgør barnets terapeutiske rum. I legen bearbejder det indtryk og får indtrykkene udtrykt. Dette skaber balance i barnets følelsesliv. I og med legen i sig selv er motiverende for barnet at deltage i, har den en trivselsgenererende funktion.