Ligeværdighed

Skaber tryghed og mod til at være den jeg er

Ethvert menneske er unikt. Vi er alle ligeværdige, men der er forskel på, hvad vi har brug for. I børnehuset Ålsgårde skal der være plads til forskellighed. Vi har stor forståelse for børn og familiers forskellige ønsker og behov, og vi bestræber os altid på at møde dig og dit barn, i de ønsker og behov I har. 

Vi går i øjenhøjde med børnene og forsøger at forstå barnets perspektiv og skabe struktur og aktiviteter, der modsvarer den aktuelle børnegruppes behov. Derudover har vi stort fokus på at arbejde med børnene i mindre grupper, som vi etablerer ud fra det enkelte barns personlighed og særegne behov. 

Vi bestræber os på at være fleksible og minimere regler, således at vi, i samarbejde med dig, kan skabe en hverdag, som gør dit barn trygt hos os, og dig tryg ved at aflevere dit barn hos os. 

Mere om ligeværdighed i Børnehuset Ålsgårde