Sovetid

Vuggestuebørnene sover, når de har brug for det. De helt små børn sover ofte to gange om dagen, mens de lidt større børn sover efter frokost.

Børnene sover udendørs i krybberum eller på små senge indenfor. Børn over to år, må ikke sove med sele og kan derfor kun tilbydes at sove udenfor i krybbe, såfremt I giver lov til, at de sover uden sele. Ellers sover de indenfor.

Hvis barnet er knyttet til sin egen barnevogn, er I velkomne til at lade den stå i institutionen. Vi har også et par barnevogne til rådighed. Vi har sengetøj samt seler til alle sovebørn.