1. dag i Børnehuset Ålsgårde

Opstartsamtale og dit barns første møde med os.

I møder ind kl. 9.00-11.00, og du bliver her sammen med dit barn. I dette tidsrum har vi mulighed for at skabe en rolig stund, hvor dit barn stille og roligt kan se os an og lære sin stue at kende. Her snakker vi sammen om han / hendes vaner og behov, og vi fortæller mere uddybende om, hvordan det er at gå i vores børnehus. Vi har en lille bog - dit barns bog - hvor vi skriver alle informationer ned, så alle i personalegruppen kan indhente oplysningerne og få et begyndende kendskab til dit barn og jeres familie. 

Det er trygt for barnet at opleve, at mor eller far sidder og snakker hyggeligt med den fremmede voksne - på den måde viser vi barnet, at det kan føle sig trygt ved det nye.

Kl. 11.00 er det frokosttid. Vi samler alle børn, rydder op, vasker hænder mv. Dette kan, for et nyt barn, virke lidt tumult-agtigt, hvorfor det er en god ide, hvis I går hjem inden, så dit barn forlader os med et godt indtryk og en lyst til at komme tilbage dagen efter.