Dagligdagen i børnehaven

I børnehaven forsøger vi at skabe et miljø, hvor alle føler glæde og tryghed, samt oplever at være bidragende og deltagende.

Kl. 9.00 spiser børnene frugt. Derefter er der tilbud om aktiviteter eller vi leger inde og ude. Når vi har aktiviteter og fokusområder, vi arbejder med, er børnene delt op i mindre grupper, etableret udfra den aktuelle børnegruppes behov.

Fra september til maj har vi altid en storegruppe, som består af de børn, der skal starte i skole, og vi har en mellemgruppe, som laver aktiviteter målrettet deres alder og behov. Men udover dette har vi aktiviteter, hvor vi deler børnene op i mindre grupper efter aktuelle behov. Det kan være læseleg, for børn der har brug for ekstra sproglig stimuli, eller det kan være en drengegruppe, der har brug for at få øje på hinanden og blive gode kammerater osv. Sådanne planlagte aktiviteter forgår primært om formiddagen. 

Da vi prioriterer legen højt i Børnehuset Ålsgårde kan formiddagens aktivitet også være lege evt. understøtter af voksendeltagelse. Er nogle børn igang med en rigtig god leg, er det også muligt at lege videre, uden nødvendigvis at blive forstyrret af de voksenplanlagte aktiviteter. Fra september frem til maj måned går vi i Nordkysthallen hver torsdag, hvor laver kropslige aktiviteter.

Hver 2. fredag har vi fast maddag, hvor børnene deltager i tilberedningen af maden. Indimellem tager vi også på ture ud af huset.

Kl. 11.00 spiser vi frokost og derefter går vi på legepladsen. de mindste har mulighed for at sove middagslur i middagsstunden.

Kl. 14.00 spiser vi eftermiddagsmad og derefter leger vi inde og ude, afhængigt af vejr og lyster. Nogle spiller måske et spil, nogle tegner eller perler og andre leger far, mor og børn eller "bjørnen sover" på legepladsen. I løbet af eftermiddagen går både børn og voksne hjem frem til kl. 17.00, hvor vi lukker (fredag kl. 16.30).