Nyhedsbrev marts 2017

Jeg vil starte dette nyhedsbrev med at sige TUSIND TAK til alle jer forældre.

Jeg er sikker på, I er en stor del af grunden til, at vi, siden vi flyttede sammen i maj måned, er gået fra at være 15 til 22 vuggestuebørn og 26 til 41 børnehavebørn. Vi hører fra flere af de nye familier, der kommer til, at I har anbefalet os. Det er vi meget glade for. Først og fremmest er det rigtig dejligt (og vigtigt), at I er glade for jeres børns hverdag her hos os. Dernæst er det fantastisk, at vi ovenpå en sammenlægning, som ofte skaber uro med deraf faldende børnetal, så hurtigt har tiltrukket så mange flere familier.

 

Våbenhvile i børnehaven

På det seneste har legene, med de våben børnene har med hjemmefra, udviklet sig til meget voldsomme lege, hvor børnene ofte kommer i konflikter, som ikke er konstruktive og udviklende for dem at være i. Der har fx sneget sig et ”bytte-venskab-for-lån-af-våben” kodeks ind, og indimellem også en eksklusion af de børn, som ikke har våben med. Derfor har vi for en periode besluttet, at glashallen i indgangspartiet er våbenhus. Her lægger alle krigere og superhelte deres våben, når de kommer, og tager dem med hjem igen, når de går. Vi informerer, når børnene igen må have våben med. Det kræver et stykke forarbejde, hvor vi efter en pause, laver nogle spilleregler sammen med børnene omkring, hvordan det skal foregå.

Festdage og forældrearrangementer

Bestyrelsen har på mødet i sidste uge aftalt følgende traditioner for vores hus:

  • Børnehuset Ålsgårde fødselsdag vil vi fremover fejre d. 9. maj - den dag, vi fysisk flyttede sammen. Fødselsdagen fejrer vi om formiddagen i børnehaven sammen med børnene.
  • I maj/ juni inviterer vi til Store plantedag med bedsteforældre fra kl. 14.30-17.00. Bedsteforældre kommer med en plante, som de sammen med jeres barn planter ud på legepladsen. Vi sørger for saft, te og kaffe, og de af jer, der har mulighed for det, bager en kage til dagen.
  • I september måned holder vi sommerfest for alle børn, søskende og forældre. I år er festen planlagt til d. 1. sept. kl. 16.00-19.00.
  • I løbet af efteråret afholder vi forældremøde. Forældrene i bestyrelsen foreslog, at vi evt. kunne tage emner op, som personalet laver oplæg omkring, og som I forældre kanudveksle erfaringer omkring. Såfremt I har emner, I tænker kunne have relevans på et sådan møde, er I velkomne til at give dem til os personaler eller til bestyrelsen. Det kan være emner, der retter sig mod generelle forhold i jeres børns udvikling. Det kan være mangel på redskaber til at tackle udfordringer i har med jeres børn, som fx at de ikke vil i seng om aftenen, at de reagerer voldsomt på at have fået en ny lillebror eller lillesøster mv. Der var snak om, at vi kunne lave en cafemodel med fx 2 emner på to forskellige stuer.
  • 14. dec. kl. 15.00-17.00 inviterer vi forældre og søskende til julefest.
  • Efter behov vil vi lave en årlig forældrearbejdsdag. Her mødes forældre og personale. i vores hus, med det formål at forskønne vores fysiske børnemiljø.

Handicapparkering

Er i søde at undlade at bruge handicapparkeringen. Umiddelbart ser den ubrugt ud, fordi vi pt. ikke har handicappede forældre, men vi har faktisk handicappede familiemedlemmer, som indimellem er med og hente børn.

En lille historie fra hverdagen

Følg Børnehuset på Facebook

Maria og Lasse leger, at Lasse har brækket benet. Maria ringer 112, Tristan griber ideen og tager telefonen i den anden ende. Maria fortæller, at Lasse har brækket benet, og at hun har brug for hjælp, hvortil Tristan svarer, at den situation må hun selv lige klare, for de er på Mc. Donald. Da Maria bestyrtet spørger, hvornår de er færdige der, svarer Tristan, at det er de om ca. 65 min. Da Maria presser på og fortæller, at Lasse har ondt og hun VIRKELIG har brug for hjælp, foreslår Tristan, at hun så selv kommer noget gips på Lasses ben. Maria tigger og beder dem om at komme, og beskriver malerisk hvor forfærdeligt det er, hvorefter Tristan forbarmer sig og lover, at de kan være der om 5 min.

Gad vide om Tristan har fulgt med i debatten omkring 112’s forsinkede udrykninger J.

Hvad børnene må spise i deres madpakker

Er jeres beslutning, og vi vil opfordre jer til, kun at putte det i madpakkerne, som I mener, jeres barn skal spise i løbet af en dag. Vi har 20-22 børn på en stue, og det er ikke særlig hyggeligt, hvis vores primære funktion skal være, at sidde og holde øje med og korrekse børnene i, hvad de skal spise, og i hvilken rækkefølge. Kommunikationen over bordet kommer hurtigt til at lyde henad:

”Ole, du må lige pakke den der gulerod væk, du ved godt du skal spise spegepølsemaden først”

"Hanne, er du sød at lægge kødpølsen op på rugbrødet igen, og så skal du Hans lige spise osten før du går i krig med chokolademaden”.

”UPS, Grethe, den kage der, den er da vist først til efter, du har spist alle dine 5 rugbrødsmadder!”

Det er altså bare ikke hyggeligt, og gør heller ikke noget godt for den kultur, vi forsøger at skabe omkring måltidet. Måltidet skal være forbundet med glæde ved at spise. Vi sidder samlet, hjælper hinanden, hygger os og mærker, vi er en del af en gruppe, som har det rart sammen. De voksne har tid til længere samtaler med jeres børn. De hjælper de lidt mere stille børn med at få en ”stemme” i fællesskabet, og de understøtter, at børnene snakker sammen og får øje på hinanden på tværs af venskaber, køn og alder. Derfor vil jeg bede jer om selv at tage ansvaret for, hvad jeres barns kost skal indeholde. Læg ikke mere af det i madkassen, som I mener jeres børn ikke skal have for meget af, end det er i orden, jeres barn spiser inden han/ hun går ombord i rugbrødet, eller alternativt; instruer jeres barn hjemmefra og kryds så fingre for at han/ hun husker det.

 Derudover er der faktisk også en risiko ved hele tiden at forsøge at kontrollere børns spisevaner. Ernæringseksperter, sundhedsplejersker mv. fraråder alt denne fokus og styring på børns måde at spise på. Det kan nemlig have den uheldige konsekvens, at barnet udvikler forskellige former for spiseforstyrrelser. Alene af den grund, vil vi heller ikke agere madpoliti.

 Og så skal vi måske huske, at den første kompetence et barn fødes med er evnen til at mærke forskel på sult og mæthed, og give udtryk herfor. Jeres og vores rolle er at sørge for, at det vi tilbyder, er sundt og varieret, så spiser langt de fleste børn helt af sig selv, når de bliver sultne. Enkelte børn kan have brug for, vi hjælper dem til at finde roen til at spise, når de er sultne. De har så svært ved at give slip på legen, at de simpelthen skubber måltidet, til de er ved at dø af sult. Disse børn er vi opmærksomme på, og holder derfor også fast i, at alle skal sidde med ved frokostbordet, og snakke og hygge - og så ryger der som regel også lidt mad ned hos disse børn.

 Andre igen spiser deres hovedmåltid om morgenen eller om aftenen, og stort set intet til frokost. Nogle spiser meget i perioder, og meget lidt i andre perioder… Altsammen HELT normalt. Sidst men ikke mindst forbrænder børn meget, idet de hele tiden er i bevægelse, hvorfor de også har brug for mellem-måltider. De spiser måske så lidt ad gangen men flere gange over en hel dag, og stykker man alt det sammen, viser det sig ofte, at der også her er røget en del indenbords. Oplever vi at et barn mistrives pga. for dårlig eller forkerte kostvaner, indgår vi selvfølgelig i dialog med forældre og evt. sundhedsplejerske, og laver en handleplan for det pågældende barn.

 Det blev meget om kost… undskyld J Men det er et emne, som fylder i mange familier og derfor desværre også skaber store problemer for mange børn. Hvis I oplever at have problemer if. til jeres barns kostvaner, er i velkomne til at give mig et hint. Vi har en sundhedsplejerske tilknyttet institutionen, som vi evt. kan får ud og lave et lille oplæg, hvis der er behov for det. Man kan også tage kontakt til egen sundhedsplejerske.